Magnesium og Calcium

Nu er det aktuelt igen, calciumtilskud er under luppen og Sundhedsstyrelsens anbefalinger får kritik. Det er især to forskningsartikler fra den new zealandske forsker og lektor Marc Bowland, der har sået tvivl omkring kalktilskud. Èn af dem er en metaanalyse udgivet i tidsskriftet British Medical Journal, som peger på, at kalktilskud øger risikoen for hjerteanfald hos osteoporosepatienter med mellem 27 og 31 procent. En anden artikel fra samme forsker peger på, at tilskuddene ikke er gavnlige og sundhedsmyndighedernes anbefalinger er påvirket af kosttilskudsindustrien.

Det høres alt for ofte, at patienter hos lægen bliver opfordret til at tage ekstra calcium, for vi afkalker med årerne og fordi der gives kortisonholdig medicin, der også afkalker knoglerne. Der er også personer, som på eget initiativ tager ekstra calcium, for “det kan vel ikke skade”. Jo, det kan skade og det er netop bevist igen.

For at calcium bliver lukket ind i knoglernes celler og bliver derinde, så skal der være magnesium tilstede i kroppen. Magnesium er “dørvogter” og sørger for, at der kan være 10.000 gange mere kalk i knogleceller end i muskelceller (og andre celler i det bløde væv). Når magnesium mangler, så står dørene åbne og calcium flyder rundt i alle former for væv i kroppen. Når calcium er i andre celler forårsager de krampe og den ødelægger mange af cellens små energiproducerende mitochondrier.
Med krampen trækker de glatte muskelceller omkring arterierne sig sammen og og blodtrykket stiger – det kan medføre blodpropper. Samtidig bliver de energiproducerende mitochondrier ødelagt og de kan ikke omsætte den ilt, der er i kroppen så den bruges istedet til at danne skadelige frie radikaler og så er der endnu flere problemer i kroppen. Det er en negativ roulette, der er sat igang.

Mangel på magnesium er helt almindeligt, størsteparten af alle voksne mangler at få de 400-700 mg som anbefales dagligt, både fordi de fleste drikker kaffe, der skyller det ud og fordi vores mad ikke indeholder så mange vitaminer og mineraler længere.

Spis derfor aldrig Calcium uden Magnesium og måske skulle du også supplere med magnesiumolie på huden – en lille massage hver aften på skinneben, hvis du lider af kramper kan gøre underværker. Huden optager magnesium og du mærker hurtigt effekten.
Epsom salt er et magnesiumholdigt salt, der er super godt til fodbad – det trækker affaldsstoffer ud og giver dig magnesium – måske også værd at prøve.