Immun for kighoste og mæslinger?

Vi hører igen og igen om faren ved at få forskellige børnesygdomme og mange bliver nervøse for deres børn, ikke mindst for alle dem, der ikke er vaccineret.

Der er god mulighed for at immunisere dit barn. Men først vil jeg sige, at intet er 100% dækkende, heller ikke vacciner i almindelighed. Heller ikke at have haft sygdommen. Der er mange faktorer, der spiller ind, om barnet bliver sygt eller ej. Men et er sikkert i min forståelse af sygdom og sundhed: ingen sygdom opstår uden prædisposition for den. Du kender det godt fra hverdagen, det er heller ikke os alle der får influenza eller tømmermænd eller er bange for mørke. Vi er alle forskellige og reagerer på forskellige stimuli.

Tilbage til kighoste og mæslinger (og alle andre sygdomme for den sags skyld).
Vi kan ikke se ind i os selv, om vi er disponeret for kighoste eller mæslinger, men vi kan forebygge via behandling. Det betyder, at ved at tage det homøopatiske middel, der præcis styrker kroppen, hvor den er disponeret for kighosten/mæslingerne, ja så kan vi blive immuniseret og altså have mindre modtagelighed for at få sygdommen. Smart. Det minder om vacciner hos lægen, men dette er altså et andet princip, for i homøopatisk behandling styrker vi kroppen for de symptomer, der hører til en sygdom, i vacciner injicere sygdommen sammen med en del andre ingredienser.
Det er fraværet af modtagelighed, der gør immun.

Denne metode (homøoprofylakse) kan med fordel benyttes til alle mulige sygdomme, både børnesygdommene, sygdomme du vil møde på rejse og gerne vil have forebyggende behandling for osv. Jeg har sammensat mange programmer til børn, der får homøoprofylakse i stedet for vacciner. Læs gerne mere på homøopat Isaac Goldens hjemmeside (homstudy.net), han er en gammel australsk homøopat og han har arbejdet med dette i mange år og skrevet bøger og doktordisputats om emnet. Der er lang og god erfaring med denne form for homøopatisk behandling, faktisk kom Jenner i 1796 med den første vaccine, og homøoprofylakse er første gang beskrevet i 1798. Og så er der ingen bivirkninger.
For mere information, kontakt mig – ring eller skriv.

Angst kommer med mange ansigter

 

I homøopatisk behandling er jeg altid ude efter detaljerne i dine symptomer. Det er ikke nok at sige, at du er angst. Jeg vil altid vide, hvordan du føler det og hvornår situationen opstår for dig, der er nemlig nuancer – for at give et par eksempler, så beskriver jeg kort et par måder at være angst på her nedenfor. Så husk, homøopatisk behandling er altid individuel.

 

  1. Bange for fremtiden og bange for ikke at nå det hele?

Kender du fornemmelsen af at tiden løber for hurtigt og du hverken når det du skal hver dag og du når ikke det du vil, i løbet af livet? Så er Arg-nit måske dit homøopatiske middel

  1. Bange for at fejle?

Mangler du selvtilllid til dig selv og er du hele tiden bange for at gøre noget forkert?

Så er Aurum måske dit homøopatiske middel

  1. Bliver du nervøs blandt andre mennesker?

Det er nok det, vi kalder sodial fobi – at du hellere vil stå lidt væk og bare lytte end at være midtpunkt i selskabet, syntes du det er svært at finde noget at tale om?

Så er Aconitum måske dit homøopatiske middel

  1. Er du bange for ikke at være god nok?

Er du fokuseret på at være perfekt i andres øjne, skal du hele tiden have ros og forsikring om at det er ok?

Så er Cuprum måske dit homøopatiske middel

  1. Er du nervøs hver gang du skal træffe en beslutning og tøver hver gang du skal træffe et valg?

Kan du hele tiden så både fordele og ulemper og slet ikke danne det store overblik og udskyder dine valg, for det er svært at finde den rigtige vej at gå?

Så er Lycopodium måske dit homøopatiske middel

  1. Er du bange for at være væk fra din familie?

Er du mere nervøs når du er alene og trives bedst i selskab, tænker du der er sket en ulykke, når de ikke kommer hjem til tiden?

Så er Phos måske dit homøopatiske middel

Magnesium og Calcium

Nu er det aktuelt igen, calciumtilskud er under luppen og Sundhedsstyrelsens anbefalinger får kritik. Det er især to forskningsartikler fra den new zealandske forsker og lektor Marc Bowland, der har sået tvivl omkring kalktilskud. Èn af dem er en metaanalyse udgivet i tidsskriftet British Medical Journal, som peger på, at kalktilskud øger risikoen for hjerteanfald hos osteoporosepatienter med mellem 27 og 31 procent. En anden artikel fra samme forsker peger på, at tilskuddene ikke er gavnlige og sundhedsmyndighedernes anbefalinger er påvirket af kosttilskudsindustrien.

Det høres alt for ofte, at patienter hos lægen bliver opfordret til at tage ekstra calcium, for vi afkalker med årerne og fordi der gives kortisonholdig medicin, der også afkalker knoglerne. Der er også personer, som på eget initiativ tager ekstra calcium, for “det kan vel ikke skade”. Jo, det kan skade og det er netop bevist igen.

For at calcium bliver lukket ind i knoglernes celler og bliver derinde, så skal der være magnesium tilstede i kroppen. Magnesium er “dørvogter” og sørger for, at der kan være 10.000 gange mere kalk i knogleceller end i muskelceller (og andre celler i det bløde væv). Når magnesium mangler, så står dørene åbne og calcium flyder rundt i alle former for væv i kroppen. Når calcium er i andre celler forårsager de krampe og den ødelægger mange af cellens små energiproducerende mitochondrier.
Med krampen trækker de glatte muskelceller omkring arterierne sig sammen og og blodtrykket stiger – det kan medføre blodpropper. Samtidig bliver de energiproducerende mitochondrier ødelagt og de kan ikke omsætte den ilt, der er i kroppen så den bruges istedet til at danne skadelige frie radikaler og så er der endnu flere problemer i kroppen. Det er en negativ roulette, der er sat igang.

Mangel på magnesium er helt almindeligt, størsteparten af alle voksne mangler at få de 400-700 mg som anbefales dagligt, både fordi de fleste drikker kaffe, der skyller det ud og fordi vores mad ikke indeholder så mange vitaminer og mineraler længere.

Spis derfor aldrig Calcium uden Magnesium og måske skulle du også supplere med magnesiumolie på huden – en lille massage hver aften på skinneben, hvis du lider af kramper kan gøre underværker. Huden optager magnesium og du mærker hurtigt effekten.
Epsom salt er et magnesiumholdigt salt, der er super godt til fodbad – det trækker affaldsstoffer ud og giver dig magnesium – måske også værd at prøve.

Skal vi ophøje symptomer til en sygdom ?

Jeg vil påstå, at der er forvirring på området. Har du tænkt på, at en diagnose tit og ofte hedder det samme som de symptomer patienten lider af.

Jeg møder dem i klinikken når de kommer med ”restless legs”, for højt bloddtryk eller søvnløshed bare for at give et par eksempler. Det er symptomer, de kommer med, men de har navne som sygdomme – og så opstår forvirringen.

Et symptom er kroppens tegn på at der er noget galt. Symptomerne er ikke en fejl, de er kroppens geniale løsninger på at overvinde problemet. Men nu er de ligepludselig en sygdom! Kroppens intelligente reaktion på noget, der sker i kroppen er pludseligt sygt? Nej, i mine øjne er det vejen til at blive rask. Kunne vi ikke kalde symptomer for ”helingsprocesser”. Det giver et helt andet syn på sagen.

Jeg vil gerne opfordre til at tro på kroppen. Det er en naturlov at kroppen kan hele sig selv. Skær dig, og det heler op, bræk en knogle og det heler op. Tillad en betændelse at gøre sit arbejde, for det er immunforsvarets reaktion til at rydde op i en skade, der er sket på/i kroppen. Kroppen arbejder på at skabe ro, orden og balance og sundhed hele tiden og nogle gange mærkes det som symptomer. For ikke at blive forskrækket af symptomerne kræver det at du prøver at forstå kroppen og have tillid til den. Hjælp den til at hele op igen.

Årsagen til dine symptomer er vigtige, men de bliver glemt i diagnosens hellige navn. Har du uregelmæssigt hjerteslag en dag (arytmi), så er det jo ikke fordi dit hjerte pludselig beslutter sig for at slå anderledes. Der er en årsag og den kunne være, at du er dehydreret og mangler salte i kroppen. Hjælper det at tage hjertemedicin og tvinge kroppen til at slå rytmisk eller kunne det klares med at drikke mere vand og få styr på mad- og drikkevanerne? Ja.

Et andet ekesmpel er betændelse et sted i kroppen. Her udskrives der tit anti-inflammatorisk medicin og kroppens egen heling forstyrres fordi det er det, medicinen er designet til at gøre. Når du stopper med at tage den, så kommer inflammationen igen (heldigvis – for kroppen vil rigtig gerne gøre sit arbejde). Er det en dum eller en genial krop? Er det en dum eller en genial behandling? Kunne du istedet find ud af, hvorfor betændelsen opstod og sætte ind med foranstaltininger her istedet? Kunne du hjælpe kroppen med at være mere effektiv og hurtig i helbredelsen, så du kunne komme videre med at leve et sundt liv?

Suppressiv medicin (undertrykkende medicin) bør anvendes der, hvor undertrykkelse er påkrævet, men hvor heling ønskes, så skal understøttende medicin bruges (fx. Homøopatisk medicin).

 

Tænk lige over det et par minutter.