HPV vaccinen er nytænkning, men er den gennemtænkt?

 

Med introduktionen af HPV vaccinen er der påbegyndt en ny retning i vaccinernes historie. Tidligere er vacciner givet mod akutte børne– og infektionssygdomme. Rejsevacciner anvendes også, men fælles for vaccinerne er at de skal beskytte mod at få en akut sygdom.

HPV vaccinen gives mod en kronisk sygdom, livmoderhalskræft, der først opstår 20-40 år efter at have haft Human papillomavirus. Vaccinationerne er testet på langt kortere periode og det er derfor kun teoretisk, at producenterne forestiller sig, at vaccinationen kan beskytte mod livmoderhalskræft, det er ikke bevist.

At blive vaccineret mod kronisk sygdom er anderledes og nyt og det kræver en større indsats fra en person at overvinde en kronisk sygdom end en akut, derfor må det formodes at HPV vaccinen påvirker hele personen på en mere voldsom måde. Derfor kan det også forventes at bivirkninger fra en vaccine mod en kronisk sygdom er voldsommere end ved en vaccine mod en akut sygdom. Vi ved ikke nu, hvad det har af langtidskonsekvenser, at vaccinere mod kroniske sygdomme, hvad betyder det for kroppens egen selvhelbredende evne? Er der konsekvenser, vi ikke har fantasi til at forestille os. Skal vi gribe ind i naturen og tro, at vi kan styre noget 20-40 år ud i fremtiden?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *